DGI Sundhedsidræt

PGU er indgået i et samarbejde med Jammerbugt Kommune, DGI Nordjylland og DGI Sundhedsidræt om at tilbyde hold i henholdsvis Kredsløbstræning, Rygtræning og Seniortræning.

Kommunen er med til at udbrede kendskab til holdene via deres genoptræningshold, kommunens fysioterapeuter, læger m.fl.
Man kan dog sagtens deltage på holdene uden at være henvist fra kommune, læge eller fysioterapeut.

Formålet med holdene er at tilbyde træning til nogle målgrupper, som måske ikke bare kan deltage på foreningens "normale" hold, der primært henvender sig til raske personer eller personer med kun små skavanker. For at skabe den bedst mulige træning for disse målgrupper har instruktørerne på alle DGI Sundhedsidræt hold gennemgået en grundig uddannelse, specielt skabt til de enkelte målgrupper. Træningen og koncepterne evidenstestes og evalueres løbende.

Læs mere om de enkelte hold og se hvornår de starter ved at klikke på holdene herunder:

DGI Sundhedsidræt Kredsløbstræning
DGI Sundhedsidræt Seniortræning m/k
DGI Sundhedsidræt Naturtræning


 


 

Hensyntagende træning


 
Hvis du har været igennem et rehabiliteringsforløb ved kommunen eller genoptræning ved en privat fysioterapeut og gerne vil igang med at træne med det samme, så tilbyder vi nu også to gange om ugen Hensyntagende træning, som er et hold, hvor man træner i fitnesscentrets maskiner under vejledning af en fitnessinstruktør.

Er du i tvivl om, hvad der er den rigtige løsning for dig, så er du velkommen til at kontakte Merete Thernøe på tlf. 27241105 eller skrive til PGU på mail: pgupandrup@gmail.com