Bliv instruktør
PGU Pandrup kan altid bruge nye engagerede instruktører.
 
Har du lyst til at prøve kræfter som instruktør og være en del af et trænerteam, har du mulighed for at begynde eller fortsætte din karriere i foreningen PGU Pandrup
 
Uden instruktører - ingen hold. Så vi gør vores bedste for at passe på vores instruktører og sørge for, at de får den nødvendige instruktion og uddannelse for at kunne varetage instruktørens rolle. Derfor tilbyder vi instruktøruddannelse indenfor bl.a. DGI, samt inspirations- og opfølgende kurser.
 
 
Hvorfor blive instruktør, hjælpeinstruktør eller spirer?
Brænder du for at give den viden videre, du evt. selv har tilegnet dig som gymnast? Har du lyst til at være aktiv sammen med små eller større børn eller måske voksne - være med til at give dem nogle gode aktive time og oplevelser i et socialt fællesskab?
 
Som instruktør er du rollemodel for dine gymnaster og du vil opleve at være både respekteret og være den, som motiverer holdet og som sørger for at udvikle gymnasterne.
 
Du skal være min. 11 år ved sæson start, for at kunne blive spirer.
 
I PGU Pandrup tilbyder vi vores instruktører:
• Uddannelse og Kurser for at inspirere og sikre den enkelte instruktørs kompetencer
• T-shirt/Træningstrøje/Træningsdragt (afhængig af hold)

Har du lyst til at bliver instruktør, hjælpeinstruktør eller spirer, så kontakt os på mail pgupandrup@gmail.com, hvor du skriver lidt om dig selv og hvorfor du vil være instruktør ved os.