DGI Landsstævne 2017 - Frivillige
DGI Landsstævne er Danmarks største idrætsfestival. Hver fjerde år strømmer tusindvis af aktive danskere til en ny værtsby, der kan præsentere et væld af idrætsaktiviteter, fællesskab, fest og farver. 29. juni - 2. juli 2017 er det Aalborg, der slår dørene op for Landsstævnet - også kaldet L2017. Skal du med?

Vil du være frivillig? Ha' det sjovt, mød andre glade mennesker og vær sammen om at få L2017 til at køre. Så meld dig som Frivillig.

Som frivillig bliver du en del af det store tandhjul, der driver Landsstævnet, og frivilligopgaverne er alt lige fra brandvagter til udlevering af mad og anden logistik.
Det er en oplevelse i sig selv at være en del af det crew, der skaber magien for de mange deltagere, og heldigvis er der allerede rigtig mange, som er interessede i at være en del af frivilliggruppen.

Hvad får vi som forening ud af at melde os til Landsstævnet?
  • En fed oplevelse
  • Er med til at skabe magien under landsstævnet
  • 40 kr. pr. time pr. frivillig til PGU Pandrup
  • Landsstævne Frivillig-T-shirt.

Vi har fra hele foreningen PGU Pandrup, allerede forhånds-tilmeldt 150 frivillige, - vi håber du vil være én af de 150.  Du behøver ikke at være medlem af vores forening PGU Pandrup, for at være frivillig sammen med PGU til L2017, så det er bare med at melde sig. 

PGU har fået tildelt 2 opgaver.
  • Vi skal udlever morgenmad samt lunch to go til 6700 efterskoleelever og 650 lærer. Udlevering af mad foregår i et stort mad-telt i kildeparken.Vi har vagter fra tirsdag den 27-06-2017 og til og med søndag den 02-07-2017 i tidsrummet kl 04.30 til 12.00. Vagterne består af madudlevering, opfyldning af mad, rengøring og meget mere. Vagter har en varighed på mellem 3 og 5 timer. I uge 15 forventes det at alle frivillige er oprettet i Nemvagt og at alle vagter er besat. Teamleder for bespisning er Charlotte Line Pedersen.
  • Den anden opgave er, at vi skal stå for et opvisningsgulvet Plinten foran Musikkens Hus fredag den 30-06-2017 og lørdag den 01-07-2017. Her er det Kristian Høj Kristensen der er Teamleder. Kristian er ikke bare teamleder for vores eget gulv, men alle opvisningsgulvene under hele Landsstævnet. 

Men Nemvagt kan PGU fordele opgaverne således, at 
  • vi sikrer os I er sammen med nogen I kender
  • vi sikrer os, at I også kan tage del i aktiviteterne og festlighederne
  • vi sikrer os, at tjansen, som frivillig er overskuelig

Bemærk, at det sagtens kan lade sig gøre at være både frivillig og aktiv under Landsstævnet.

Tilmeld Jer allerede nu i PGU's Landsstævne frivillig, hvis I gerne vil være med til at skabe magien under Landsstævnet.
 
Venlig hilsen
PGU Landsstævne koordinator
charlottelinepedersen@gmail.com